Fisk · Snacks

Blinis Med Laks, Rejer og Laksemousse

Vi skulle have gæster, og havde begge meget lyst til en let lille forret. Det blev til blinis, da de er super lette at lave, og man kan variere dem lige som man har lyst. Vi havde lyst til fisk, så det valgte vi at komme på – man kan sagtens lave en vegetarudgave eller en med f.eks. lufttørret skinke. På vores tre forskellige blev det til en med laks og creme fraiche, laksemousse og den sidste med rejer, avokado og mayonnaise.

Blinis

Ca. 35 små blinis.

  • 1,5 dl. mælk 
  • 10 gram gær
  • 3 spsk. creme fraiche
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk sukker
  • 100 gram boghvedemel (du kan sagtens bruge hvedemel, hvis du ikke har boghvedemel)
  • 1 æg – skal deles i blomme og hvide
  • olie eller smør til stegning

Fremgangsmåde 

Lun mælken, og kom creme fraiche ved. Opløs gæren i den lune blanding. Tilsæt sukker og salt. Kom æggeblommen i og sigt så melet og rør til dejen er helt glat. Stil dejen til hævning i 45 min.

Pisk æggehviden stiv, og vend den i dejen.

Steg små klatter, svarende til en lille spiseske, på en pande med smør eller olie. Lad dine blinis afkøle helt før du topper dem med det ønskede fyld. Jeg lavede mine dagen før de skulle serveres.

Fyld

Laks og creme fraiche

  • Røget laks (hvis du laver tre forskellige af denne portion, så skal du bruge 200 gram laks)
  • Creme fraiche 38%
  • Stenbiderrogn (eller hvilken rogn du bedst kan lide)
  • Dildkviste

Skær laksen ud i passende stykker. Kom en klat creme fraiche på hver blinis og kom laksen oven på. Kom rogn på, og pynt med dild.

Laksemousse

  • Et stykke varmrøget laks
  • 2 spsk. creme fraiche 18 %
  • 1 spsk. god mayonnaise
  • ½ finthakket rødløg
  • Citron
  • Salt og peber
  • Dildkviste

Hak den varmrøget laks. Bland den med de andre ingredienser. Smag til med citron, salt og peber. Hvis du har for meget af laksemoussen, efter du har toppet dine blinis med den, så smager den fantastisk i en sandwich eller på et stykke rugbrød. Den holder sig fint i en beholder i køleskabet 2-3 dage.

Rejer og Mayo

  • 100 gram rejer uden skal (vi brugte pil selv rejer, så er de lidt større og vi kan godt lide smagen af dem)
  • 1 tsk. god mayonnaise til hver blinis
  • ½ moden avokado
  • Finthakket rødløg

Kom en lille klat mayonnaise på hver blinis . Skær avokadoen ud i små stykker, og kom to stykker oven på mayonnaisen. Top med rejer, så du synes det passer. Pynt med finthakket rødløg.

Man kan sagtens lave de små blinis en time inden de skal serveres. Men opbevar dem på køl så snart du har lavet dem, og til de skal serveres.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s